0,00DKK
DKK
DKK
 
Produkter
NORDISK TANG - KOGEBOG
NORDISK TANG - KOGEBOG
DKK  279,00
 
 

  

Tang er gastronomiens nye sort

– ny kogebog af Heine Max Olesen og Gorm Wisweh

“Tang – en kogebog med saft og kraft fra havet” er en kogebog, der introducerer tang som råvarer for hjemmekøkkenet. Gastronomiens førende trendsættere såvel som hjemmekokken i familiekøkkenet har fået øjnene op for tangs fremragende egenskaber i gryderne. Én af dem der er med på vognen er pizzamesteren Gorm Wisweh, som i denne bog har hjulpet sin gode ven Heine Max Olesen med opskrifter, råd og dåd.

Det har længe været en kendt sag, at tang er en ‘superfood’ og kosttilskud med tang er at finde i enhver helsekostforretning, sågar i Matas kan man bare vælge fra hylden.

Men tang er meget mere end “bare” sundt – tang er en fremragende smagsgiver og er i disse år noget af det mest hypede i den gastronomiske branche. Tangmel, tangsalt, tangolie og andre tangprodukter gør sit indtog, og friskhøstet eller tørret tang bliver ikke bare brugt som råvarer på de finere restauranter, men er også ved at gøre sit indtog i mange private køkkener. Altså kan enhver være med, blot de har kogebogen i hånden. “Tang kan bruges i stort set alle retter, der giver en særlig dybde og smag til maden. Netop derfor har de store kokke jo gennem længere tid været optaget af tang, og med Gorms og min bog håber jeg mange flere vil forsøge sig med tang derhjemme,” siger Heine Max Olesen.

Og han ved hvad det drejer sig om: Heine Max Olesen er Danmarks nye tangkonge, og med sit fremstormende imperium “Nordisk Tang” i Grenå er han ved at gøre Johan Bülow og lakridseventyret følgeskab.

Produktet er endnu ikke anmeldt. Skriv en anmeldelse.
© COPYRIGHT SIMPLE LIVING    I  WEBDESIGN AF YOUWE APS